Denne artikel er ikke for dig som leder efter gode råd til at spare penge eller om hvordan man billigst låner penge. Det handler derimod om hvordan man kan tjene penge, ved at låne dem ud. Det skal nemlig handle om Crowdlending. Du kender måske begrebet, men hvis du ikke gør, så kommer der en kort introduktion her.
Hvad er crowdlending?
Crowdlending går kort fortalt ud på at du låner dine penge ud via en online service, og tjener penge på renterne. Men modsat den traditionelle lånemetode, hvor man låner hele beløbet ét sted, så kan man via crowdlending gå sammen med andre investorer og låne pengene ud. På den måde kan man nøjes med at låne små beløb ud og sprede sine penge ud på mange lån. Så hvis en person ønsker at låne 1000 Euro, så kan du indskyde det beløb du ønsker, og resten står åbent til andre investorer. Det hele foregår via forskellige investerings platforme rundt omkring på nettet og er utrolig nemt.
Risici ved crowdlending:
Når man låner penge ud til andre, så er der altid en lille chance for at de ikke kan eller vil betale pengene tilbage. Derfor er det vigtigt kun at låne mindre beløb ud, så man ikke mister så meget, hvis uheldet er ude. Man kan også nøjes med at investere pengene i lån med Buyback-garanti, som fungere på den måde, at hvis en lånetager ikke betaler, så får man sine penge tilbage (uden renter selvfølgelig) efter et fastsat antal dage. Hos Mintos, som jeg selv benytter, er det 60 dage. På den måde er man garanteret ikke at miste sine penge.
Hvor meget kan man tjene?
Det er forskelligt hvor meget man kan tjene. Renter ligge typisk på 8-15% for lån med BuyBack-garanti. For de risikovillige kan man nogen steder få over 200% i rente om året.
Som tidligere nævnt, benytter jeg selv Mintos – og her ligger min gennemsnitlige rente pt. på 9,32%. Og det er uden risiko, vel og mærke. I banken får man som regel 0% i rente, og handel med aktier er meget risikofyldt, så Crowdlending er en supergod mellemvej at gå.
Passiv indkomst med Autoinvest
På nogen platforme kan man benytte en funktion, som hedder Autoinvest. Her sætter du systemet op til automastisk at låne dine penge ud, efter nogen krav som du sætter op. Når der så kommer renter og tilbagebetalinger, så låner systemet dem automatisk ud igen, så du hele tiden geninvestere dine penge. Jeg benytter det selv i stor stil, og det gør at jeg ikke skal røre en finger, pånær lige når vil ind og hive nogen af pengene ud til mig selv 🙂