Hotelværelse

Spar penge på hotellet op til rejsen

Skal du ud at rejse i 2017? Vi kommer her med vores bedste tips til, hvordan du sparer penge på dit hotelophold og øger chancen for at blive opgraderet, når først du er i gang med at checke ind i lobbyen.

Mange af de samme tips her i artiklen kan overføres direkte til flybilletter og billeje – der er mange tusinde kroner at spare på en samlet ferie ved at være ude i god tid og booke de rigtige steder.

Bestil ikke dagen før

Som med flybilletter gælder det om ikke at booke dit hotel dagen før, du faktisk skal bruge det. Her er prisen højere end hvis du booker i god tid. Du behøver dog ikke at være ude i lige så god tid som med flybilletter.

En stor undersøgelse fra Expedia i 2015 viser, at hvis du booker bare en uge forinden får du en lige så god pris, som hvis du booker et halvt år eller en måned forinden. Prisen begynder dog at stige drastisk, når der kun er få dage, til du faktisk tjekker ind.

Hold øje med særlige tilbud på mail og Facebook

Hotellerne vil gerne sælge pladser udenfor de dyre hotelportaler, der stjæler 10-20 % af omsætningen. Du kan derfor ofte få gode tilbud ved at holde følge dine yndlingshoteller på Facebook og med e-mail.

Du kan få tilbud, der giver dig en spontan tur på hotel – eller vente strategisk, hvis du alligevel ved, du skal på ferie om et halvt år til Paris, Barcelona, Berlin eller en af de andre metropoler.

Book direkte ved hotellet for at blive opgraderet

Både hoteller og flyselskaber har mulighed for at opgradere deres kunder. Hotellerne kan opgradere dig til et større værelse med bedre udsigt, og flyselskaberne kan opgradere til Business- og First Class. Du øger din chance for at blive valgt til en opgradering, hvis du booker direkte ved hotellet i stedet for en booking-portal.

Når du booker direkte ved hotellet, tjener hotellet flere penge, end hvis du bruger en bookingportal. Derfor er det også mere sandsynligt, du som god kunde får en opgradering.

Husk at den bedste måde at blive opgraderet på er ved at bede om det. Det værste der kan ske er, at du får et ”nej – bedre held næste gang”.

3 stjerner er bedste ”value for money”

På diverse hotelsøgemaskiner har du mulighed for at sortere efter stjerner. Generelt er 3 stjerner bedste ”value for money”. Her er hotellet godt uden at være luksuriøst. 4 stjerner giver en bedre og en tand mere luksuriøs oplevelse, men her betaler du uforholdsmæssigt meget mere for den sidste stjerne. Det bliver endnu værre ved 5 stjerner.

Der er dog en genvej. Den danske hoteltjeneste Nustay, der snart lancerer, tilbyder dig at blive matchet med 4- og 5-stjernede hoteller, der tilbyder dig særlige priser på deres værelser.

https://www.youtube.com/watch?v=f3jgACw-_Hk

Hvorvidt den danske tjeneste, der blandt andet har Casper Christensen og Lars Seier Christensen som investorer, kommer til at fungere glæder vi os her på siden til at finde ud af.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.